Saras dåb

Dukkefortællingen om dåb - Saras dåb

Hvorfor ikke fejre sognets femårs dåbsjubilarer i kirken med en fortælling om dåb? Dukkefortællingen Saras dåb er for 5-årige dåbsbørn og deres forældre, bedsteforældre og faddere.

Hvad sker der?

Det er søndag eftermiddag. Kirken summer af spændt forventning og nysgerrighed. En flok 5-årige er kommet i kirke med deres forældre og bedsteforældre og søreme også et par faddere.

En festdag, fordi ...

Det er deres dag. De er kommet for at fejre, at det er fem år siden, de blev døbt. De har endda medbragt et billede fra deres egen dåb. ”Gudmor”, alias dukkefører Barbara Lees, og dukken Sara tager imod.

Fortællingen

Roen falder over forsamlingen; det er tid til en historie.
 
Men det er ikke en tilfældig historie, Sara og alle børnene skal høre, nej, det er fortællingen om dåb og om den gang for fem år siden, hvor Sara blev døbt i lige præcis denne kirke.
Barbara Lees | Kystvejen 259, Kysing, 8300 Odder - Danmark | Tlf.: 26 23 73 26